Innovationsprojekter
Sur-Tech har været i galvano branchen i over 30 år, og igennem tiden har vi deltaget i mange forskellige udviklings – og forskningsprojekter både sammen med kunder og universiteter.
Den teknologiske udvikling de sidste mange år har været med til, at efterspørge en kemisk overfladebehandling der giver unikke overfladebelægninger som kan imødekomme og løse nogle af de udfordringer brancher som medicinal, rumfart og mekaniske dele står overfor. Overfladeteknologi anses i dag som et vigtigt element i moderne materiale teknologi.
Hvis du vil vide mere om projekter eller har en problemstilling du gerne vil have rådgivning om, så kontakt
Niels Kjærulff
Tlf: 27 11 65 70
E-mail: niels@sur-tech.dk
Igangværende projekter
Elektrolyse og brintproduktion – EEEHy
EEEHy er et projekt som Sur-Tech er en del af sammen med bl.a. DTU Energy. Det overordnede mål med EEEHy er, at generere den viden med hensyn til materialer, mikrostrukturer, produktionsprocesser, der vil resultere i en banebrydende elektrolysatorprototype baseret på alkaliske elektrolyseceller med høj temperatur og tryk (HTP-AEC).
Sur-Tech bidrager med specialist viden omkring kemisk overfladebehandling.
Udvikling og produktion af elektrolyse system til brintproduktion
Vi har samarbejdet med Hymeth i flere år omkring forskellige projekter, hvor vi tester forskellige muligheder for overfladebehandling af katalysatorer til elektrolyse.
NEXP2X – Næste generation af Power2X til konvertering og lagring af vedvarende energi
Bilateral samarbejde med DTU Energi og Kinesisk Institut.
Udvikling af ”low cost materials for solid oxide electrolysis cells.
Konkurrencedygtige og pålidelige materialevalg til fremtidens energiforsyning (ENFOS)
Her har Sur-Tech været med til at teste forskellige teknologier til valg af overfladebehandling i flere dele af projektet.
Unik overfladebehandling af dele til Mars-køretøj Perseverance
Sur-Tech har overfladebehandlet de kalibreringstargets, som er koblet på NASAs Mars-køretøj Perseverance, som blev sendt til Mars i 2020. DTU Space har leveret centralt udstyr i form af et unikt kamera-system, der allerede har været med til at sende billeder retur fra overfladen på Mars.
Læs mere om projektet på NASA’s hjemmeside: NASA’s Perseverance Rover Gives High-Definition Panoramic View of Landing Site – NASA Mars Exploration